Uden udenlandske kolleger, ville vi ikke have en stærk og velfungerende dansk fødevarebranche. Men når arbejdsgiverne rekrutterer udenfor EU, henter de ikke bare arbejdskraft. De henter hele mennesker, der arbejder, bor og stifter familie i Danmark. Derfor følger der et ansvar med: Arbejdsgiverne skal sikre, at de udenlandske kolleger lærer at tale dansk.
Et fælles sprog er både fundamentet for fællesskabet på arbejdspladsen og for sikkerheden og trivslen.
Et godt arbejdsfællesskab kræver, at man kan tale sammen om opgaver, sikkerhed og hverdag. Når sproget mangler, bliver det kollegerne, der skal tolke. Det skaber misforståelser, frustrationer og stress. Ikke mindst i fødevareindustrien, hvor størstedelen af oplæringen sker som sidemandsoplæring.
Det er hverken rimeligt over for danske eller udenlandske medarbejdere.
I fødevareproduktionen, hvor man arbejder med tunge maskiner fødevaresikkerhed, skal instruktioner forstås præcist. Misforståelser kan sætte sikkerheden over styr.
Et fælles sprog er en forudsætning for et sikkert arbejdsmiljø.
Mange arbejdsgivere mener, at danskundervisning er medarbejderens eget ansvar. Men i praksis betyder det, at alt for få kommer i gang.
Et fuldtidsjob med skiftehold og overarbejde hænger ikke sammen med sprogskole udenfor arbejdstiden.
Medarbejdere, der ikke kan tale og forstå dansk, oplever udfordringer udenfor arbejdspladsen. Det bliver svært at tale med deres børns lærere, forstå breve fra kommunen, gå til lægen og deltage i lokalsamfundet. De manglende sprogkundskaber rammer hele familien.
Virksomhederne tage et samfundsansvar, når de ønsker at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.
Virksomheder, der ansætter arbejdskraft fra lande uden for EU, skal forpligtes til at sikre danskundervisning - og det skal være obligatorisk for de ansatte at deltage.
Danskundervisningen skal foregå i arbejdstiden og til fuld løn. Alt andet er urealistisk i brancher med skiftehold og fysisk krævende arbejde.
Medarbejdere på danske arbejdspladser skal kunne tale og forstå dansk. Det er essensen af den meningsmåling, som Fødevareforbundet NNF fik lavet i juni 2025.
Resultaterne peger på en bred folkelig enighed om, at et fælles sprog er afgørende – både for sikkerheden, samarbejdet og fællesskabet:
Fødevareforbundet NNF så gerne, at alle udenlandske kolleger skal modtage danskundervisning i arbejdstiden – uanset, hvilket land de kommer fra. Men det krav er i modstrid mod EU’s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed.
Det er en afgørende grundpille i EU-samarbejdet, at lønmodtagere frit kan flytte fra et medlemsland til et andet, og lønmodtagere, der vælger at bo og arbejde i et andet EU-land, skal behandles på lige fod med landets egne borgere.
Derfor er det - som reglerne ser ud nu – ikke muligt at kræve, at de udenlandske kolleger, der kommer fra et andet EU-land, skal deltage i danskundervisning, eftersom det ikke er et krav, der stilles til danske lønmodtagere.
- Det er et stort skridt i den siger retning, siger forbundsformand Ole Wehlast om Socialdemokratiets udspil om en forbedret ret til tidlig pension. Særligt tre forbedringer er vigtige, mener han.
Læs hele nyheden
